Hvordan med biodiversitet – det at skabe plads til flere hjemmehørende dyre- og plantearter?
Det korte svar:
Det korte svar findes ikke her.
Lidt mere uddybende:
I foråret 2021 var Emma og jeg på Helgenæs og inde i en indhegning, som ikke havde fået gødning i mange år, og hvor græsset var fuldstændig afgnavet. Vi var mildest talt målløse over, hvad der var af små blomster, som vi aldrig havde set før. Den lille kodriver kunne vi genkende, men ellers ingen. Tænk sig – frøene har bare lagt i jorden – måske i generationer – bare ventet på de rette vækstbetingelser. Det var en øjenåbner af de helt store, og så forstår man det med, at der mangler ”plads” i naturen.
Hvordan får man så en mark ”afgnavet”. Ja, det gør man ved at lade heste eller andre kreaturer afgræsse på en sådan måde, at de er på sultegrænsen, hvilket må betyde at dyrene bukker under. Eller sagt direkte – dør af sult.
Her siger jeg stop. Sultede en landmand sine dyr på samme måde så endte det med bøde eller fængselsstraf. Nu læser jeg endda, at de røde partier i Folketinget har vedtaget at suspendere dyreværnsloven på statens arealer. Hvad er det for noget?!
Naturstyrelsen bevilgede på et tidspunkt kr. 10 mio. til at sprænge toppen af gamle, sunde asketræer for at illudere stormfald. Altså træet skulle gå i forfald og dermed give plads til insekter og dyr, som lever af dem. Sympatisk, men er der alligevel ikke noget dekadent over det?
Vi lever i en tid hvor vi skal bruge naturlige produkter, herunder træ og så er det pludselig blevet et no-go at have en skov med orden.
Jeg er helt med på at biodiversiteten skal øges, men lad os få en smule fornuft med.
Lige til allersidst: Hvornår har vi haft den højeste biodiversitet i Danmark? Var det dengang, at vi var stenaldermennesker og levede af at fiske og jage – eller dengang vi for alvor begyndte at dyrke jorden? Jeg tror det sidste.