Hvad mener du om cykel- og vandrestier i Skive Kommune?

 

Det korte svar:

Vi kan ikke få for mange.

 

Det lidt længere svar:

Naturstien mellem Skive og Glyngøre blev inviet for godt 30 år siden, og der er heldigvis kommet mange flere til. Men vi er slet ikke kommet i mål endnu, der er brug for mange flere. Både til gavn for trafiksikkerheden, turismen, sundhed og ja den grønne omstilling.  

Vi vil gerne kunne sende vore børn sikkert i skole, og kunne det ikke være dejligt at lade bilen stå og cykle sikkert på arbejde, indkøb osv.


Lige nu er cykelstien mellem Junget og Selde besluttet og ligeledes Roslev Harre, men vi trænger til en cykelsti mellem Grønning og Hagens Mølle. Som det er nu, er den livsfarlig.

Er vi nu i mål? Nej, slet ikke. Der mangler stadig cykelstier mange steder og gode vandrestier omkring næsten alle byer i kommunen. Vandrestier hvor man kommer rundt, og ikke bare går 1 km frem og 1 tilbage.

Den nye gangbro over Glattrup Mose er et fantastisk projekt. Glæder mig til at den står færdig.


Er der gode forslag som endnu ikke er ført til torvs så lad mig endelig det høre.